• Fri fragt over 499 kr.
  • Levering indenfor 1-2 hverdage
  • Vi matcher prisen!

Gamcha

preload spinner

Uroer og vægtrofæer af filt

Siden år 2000 har Søbogaard (som de fleste sikkert kender for lækker økologisk most) arbejdet i Nepal, og sammen med deres nepalesiske venner, har de igangsat en masse spændende aktiviteter. Seneste tiltag er håndlavede filtprodukter til børn – produkterne går under navnet Gamcha.

Gamcha filtprodukter stammer fra Friends Handicraft nær Kathmandu. I 2004 begyndte to kvinder, Shanti og Nirjala, at lave filt i hånden, og deres håndlavede produkter med masser af sjæl og charme er hurtigt blevet et hit, så i 2017 beskæftigede de mere end 125 medarbejdere, primært kvinder. Målet for filtvirksomheden er, at skabe flere arbejdspladser til kvinder i Nepal, som sjældent har de samme vilkår som mænd.

Filten er lavet af 100% uld, som kommer fra New Zealand og er af højeste kvalitet. Ulden er meget slidstærkt, og der bliver ikke anvendt nogle former for affaldsuld. Ulden bliver farvet med farver, som er 100% AZO-fri.

Hos Krusedulle er vi vilde med Gamchas fine filt produkter. Kvaliteten er i top, og de små drenge og piger elsker de glade farver og former. Historien om Gamcha er tilmed helt speciel, og tanken om at kunne være med til at bidrage til mad og skolegang for en lang række familier i Nepal er noget ganske særligt.